10 digitale læringstrends

Uncategorized

10. Tillid til teknologier

Tiende læringstrend stiller skarpt på, hvorfor vi som uddannelsesinstitutioner skal byde teknologien og digitaliseringen op til dans og have tillid til teknologier.

BYD TEKNOLOGIEN INDENFOR

Når jeg som digital forretningschef ofte taler med andre uddannelsesinstitutioner, undervisere og EdTech firmaer så er det ofte samme billede der kendetegner sig. Branchen har ofte en generel berøringsangst for nye teknologier og holder sig ofte til den ”traditionelle” tilgang til undervisning og læring. I stedet for at byde nye teknologier indenfor, så afviser mange ofte at prøve nye ting inden det forskningsmæssigt er bevist, at teknologien giver udbyttet.

Meget godt er kommet fra den pædagogiske forskning, men forskningsresultater tager tid, og i en tid med en eksponentiel udvikling, er der ofte ikke tid til, at vente 3-4 år på et forskningsresultat. Derfor må vi som uddannelsesinstitutioner fremover være dygtiger til selv at bruge vores evne til at være kritiske og teste disse nye teknologier. Der er ingen tvivl om, at meget EdTech ikke giver øget læring og EdTechs har ofte tilbøjelighed til at ”sælge sand i Sahara”, men der er også rigtig meget teknologi som kan skabe et bedre fundament for læring og hjælpe med at skabe den digitale transformation for undervisningen. Det eneste det kræver er blot, at vi som uddannelsesinstitutioner tør prøve noget nyt.

ET FÆLLES NETVÆRK

Der er ingen tvivl om, at ovenstående er lettere sagt end gjort. Mange skoler, inklusiv Niels Brock, har en pædagogisk tradition der går hundredevis af år tilbage. Derfor har vi som institutioner brug for et fælles netværk, som samler forskning, institutioner og teknologi, således at vi kan gøre brug af hinandens erfaringer og skabe bedre og mere agile rammer for den pædagogiske forskning. Vi har derfor meldt os ind i EdTech Denmark, som vi tror kan skabe rammerne for et sådan netværk.

NY TEKNOLOGI KRÆVER DIGITAL FORANDRINGSLEDELSE

Fælles for alt er dog, at den digitale transformation kræver digital forandringsledelse. En forandringsledelse som har tre kendetegn:

  • Hastighed
  • Skalering
  • Værdiskabelse

For at overleve den digitale transformation skal skoler og uddannelsesinstitutioner kunne arbejde og træffe beslutninger hurtigere end nogensinde. Dette kræver bedre digitale kompetencer i hele organisationen, agile principper og kulturændringer. Dette kræver ikke bare forandringsledelse men digital forandringsledelse.

På Niels Brock har vi en ambitiøs strategi som frem mod 2020 skal føre os igennem den digitale transformation. Her er ikke alene fokus på hastighed, skalering, værdiskabelse men også fokus på den enkelte medarbejder og på ledelse.

Uncategorized

9. Generation Z

Niende digitale læringstrend stiller skarpt på, hvorfor vi skal vide mere om Generation Z og hvorfor denne generation får en afgørende betydning for fremtidens uddannelsessystem.

HVAD KAN VI FORVENTE?

Selvom Generation Z, i min opfattelse, ofte fejlforstået bliver kaldt for de ”digitale indfødte”, så er der tale en iGeneration som er født og opvokset med teknologien. I modsætning til min egen (Millennials) og ældre generationer, så kender Generation Z ikke en virkelighed uden teknologien. Derfor er de også uforstående overfor ”de voksnes” diskussioner om for eller imod den digitale udvikling.

Det betyder med andre ord, at vi ikke kan forvente at denne generation kan forholde sig til en verden som den var “før”, men en generation der ikke skelner mellem offline/online og som forventer at alt sker digitalt.

Selvom Generation Z også har en anden læringsstil, hvor de er mere selvstændige, så forventer de desuden og sætter de pris på peer-to-peer feedback. De elsker at samarbejde, samskabe og være en del af læringsprocessen. De vil høres og ses, gerne via digitale medier.

Generation Z kommer i større og større grad til at udfordre den traditionelle uddannelsestankegang og vil kræve mere og større medindflydelse i processen.

ON-DEMAND LÆRING (ANY WHERE AND ANY TIME)

Generation Z vil ikke alene kræve mere medindflydelse, men stiller også større krav til adgangen til læring og viden. En svartid på 24 timer er for mange i Generation Z håbløst forældet og ventetid på skriftlige eksamener i ugevis er noget denne generation blot ryster på hovedet over. Hvorfor skal ting tage så lang tid, når generationen er vandt til at få feedback og tilbagemelding indenfor minutter i andre sammenhænge?

Denne forventning vil sætte vores nuværende uddannelsessystem under pres. Fordi hvordan tilfredsstiller vi denne forventning om on-demand læring, og skal vi overhovedet give denne service? Mit svar er JA! Selvfølgelig skal vi give eleverne det de forventer, men det kræver et opbrud med vores traditionelle tankegang. Det kræver vi gør op med gamle og forældede prøveformer (som f.eks. skriftlig eksamen UDEN internetadgang – for Generation Z svarer dette til, at vi skulle lave vores skriftlige eksamener i runer!) samt gør brug af teknologi til at give eleverne mulighed for on-demand læring og feedback frigjort fra tid og sted.

HVAD GØR VI?

På Niels Brock har vi en ambitiøs digitaliseringsstrategi, som frem mod 2020 sigter på at udbyde 20% af alt undervisning som digital undervisning. Dette gøres for at indfri Generation Z’s forventninger til at uddannelse også foregår digitalt og ved at give elever mulighed for at lære frigjort fra tid og sted. Vi er nød til at følge med, og vi er nød til at gøre eleverne klar til en virkelighed, hvor læring og uddannelse sker ”any where and any time”.

EN ÆNDRET UNDERVISERROLLE

Når 20% af undervisningen foregår digitalt ændre dette desuden radikalt ved rollen som underviser. Det betyder, at underviseren i større og større grad skal være coach, vejleder og facilitator som gør sit ypperste for at faciliterer elevernes læringsproces, således at den enkelte bliver så dygtig som overhoved muligt. Denne nye rolle kræver tilvænning og træning, men på Niels Brock har vi landets bedste og mest omstillingsparate undervisere. Derfor er mange allerede langt med at ”omlægge” undervisningen, så den opfylder Generations Z’s forventninger……

 

Digitale læringstrends

8. VR, AR OG AI

Ottende digitale læringstrend stiller skarpt på, hvordan vi kan bruge VR, AR, AI og andre nye teknologier i undervisningen.

NY TEKNOLOGI GIVER NYE MULIGHEDER

Forud for sommerens sæson, færdiggjorde Tivoli et helt nyt projekt der med udgangspunkt i parkens forlystelses ”Dæmonen” lagde et ekstra lag ovenpå. Ved at bringe ny teknologi ind i parken gør Tivoli det nu muligt, at prøve forlystelsen ”Dæmonen” med VR-briller[1], således at oplevelsen og turen bliver gjort endnu vildere. Ved at tilføje VR-teknologien til forlystelsen, får Tivoli nu mulighed for, at fortælle en helt anden historie og give gæsten en helt anden oplevelse.

Det er med garanti ikke sidste VR-projekt vi kommer til at se i Tivoli, spørgsmålet er nok nærmere, om der overhovedet er forlystelser som vil overleve uden i fremtiden.

VR I UNDERVISNINGEN

Ovenstående er blot ét eksempel på, hvad ny teknologi kan gøre ved eksisterende produkter og hvordan det er muligt, at ændre vores opfattelse af, hvad der er muligt.

Samme muligheder giver VR i undervisningssammenhænge. VR gør det muligt, at ændre på opfattelsen samt skabe noget helt unikt. Hvad end det er, at bruge VR i sprogundervisningen, hvor studerende i fransk ”går” rundt i gaderne i Paris og beskriver ting til hinanden på fransk, eller der er, at bruge VR i kemi, hvor du kan komme helt ned i DNA-processen, så giver teknologien nogle helt nye didaktiske værktøjer som før ikke var muligt.

Ud over, at give underviseren og eleven nye muligheder for at komme ”tæt” på, så er VR og AR værktøjer som fanger mange elevers opmærksomhed og derved styrker indlæringen. Dette sker f.eks. ved:

–      At disse teknologier kan give en fælles social oplevelse.

–      At oplevelser derved lagres, og for mange også huskes bedre.

–      Det er sjovt og anderledes.

PRISEN ER DEN STØRSTE UDFORDRING

Det er dog vigtigt, at huske at nye teknologier som f.eks. VR, AR og AI alene er supplement til den øvrige undervisning. Som jeg har skrevet om tidligere, så tror vi, blandt andet på, at fremtidens læring er multimodal, og det betyder, at VR, AR og AI alene er ét, blandt mange værktøjer hos underviseren.

Pt. er der ingen tvivl om, at prisen, både for udvikling og hardware, er teknologiens udfordring.  Det er svært, at retfærdiggøre den krævede investering i teknologien i forhold til det udbytte som teknologien giver. Jeg er dog ikke i tvivl om, at vi inden længe vil opleve et prisfald og derved gøre at teknologien bliver mere tilgængelig. Når dette sker, skal vi som skoler være klar til at byde både VR, AR og AI ind i klasselokalet.

HVAD GØR VI?

På Niels Brock arbejder vi hele tiden med nye teknologier. F.eks. arbejder vi med at bruge VR, i form af Labster, til at understøtte undervisningen i Fysisk og Kemi på vores Business Science Elite linje. Vi bruger AR i vores kataloger og informationsmateriale, hvor du via din smartphone kan få den ”kedelige” brochure til at komme til live.

Senest har vi investeret i Waverly Labs[2] og deres kunstige (AI) oversættelseshøretelefoner der, synkront, oversætter sprog direkte i din øregang.

Der er ingen tvivl om, at teknologien vil have stor indflydelse på vores undervisning på Niels Brock. Jeg glæder mig dog til, at teknologien bliver billigere, så den bliver nemmere tilgængelig.

Digitale læringstrends

7. ROBOTTEKNOLOGI

Syvende digitale læringstrend har fokus på robotteknologi og hvordan denne vil påvirke fremtidens læring.

ROBOTTERNE KOMMER

Vi har hørt om det længe, set det i film, læst om det i sci-fi bøger og tidsskrifter! ”Robotterne kommer” har i en længere periode været at betragte som ”ulven kommer” fra folkeeventyret ”Drengen og Ulven”. Men selvom effekten i min overskrift lidt har samme effekt, som fra drengen der vogtede får, så ER robotterne her, og de kommer også til at påvirke den måde vi tænker læring og undervisning på.

I starten af september løftede, Sir Anthony Seldon, Vice-Chancellor ved University of Buckingham, i en artikel til The Telegraph[1], sløret for, hvor langt Silicon Valley er med at udvikle robotter der kan afkode og tilpasse kommunikation/læring til mennesket, således det passer til den enkeltes læringsstil.

Softwaren er efterhånden så langt, at alle snart kan få sin helt egen personlige underviser, der har tilpasset sig til din personlige læringsstil og som er tilgængelig for dig 24/7 i gennem hele din uddannelsesrejse. Underviseren er en robotsoftware, som giver dig læring og spørgsmål. Ikke bare automatiske spørgsmål, men spørgsmål som giver dig et naturligt niveau af udfordring. Ikke for nemt, ikke for svært, men lige tilpas for netop dig.

FYSISK/PERSONLIG UNDERVISNING BLIVER ET LUKSUSGODE

Men selvom underviseren snart kan erstattes af en softwarerobot og et adaptivt læringsprogram, så vil der i fremtiden fortsat være behov for dygtige og engagerede undervisere. For når alt bliver digitalt, så vil der opstå et nyt marked. Et luksusmarked for personlig ”undervisning” eller coaching, hvor dygtige og engagerede undervisere fortsat vil være eftertragtet og i høj kurs. Ligesom vi i dag ser specialbutikker og en oplevelsesøkonomi i vækst, så vil skoler der tilbyder en læringsmæssig oplevelse, både i forhold til fysiske rammer og service fortsat opleve stor tilvækst. Den digitale undervisning bliver i fremtiden et grundprodukt, tilgængeligt for alle frigjort fra tid og sted, mens den fysiske og personlige tilstedeværelse vil blive opfattet som et luksusgode.

Derudover vil der fortsat være brug for undervisere til at overvåge, facilitere andre ikke-akademiske aktiviteter og yde tværfagligt support. Underviserens rolle ændres derfor radikalt fra, hvad vi ser i dag.

KUN 30% AF FREMTIDENS UNDERVISNING VIL FOREGÅ I KLASSELOKALET

Sir Anthony Seldon forudser desuden, at kun 30% af tiden i skolen, om ti år, vil foregå i det fysiske klasselokale. Det betyder med andre ord, at både vi som skole og uddannelsessektor har et kæmpe arbejde foran os.

På Niels Brock har vi et ambitiøst mål om, at 20% af AL undervisning i 2020 foregår virtuelt, frigjort fra det fysiske klasselokale. Selvom dette er langt fra Sir Anthony Seldons forudsigelse om 70% frigjort undervisning i 2027, så kræver dette et kvantespring fra, hvor vi er i dag. Vi er dog heldige på Niels Brock, hvor vi som organisation byder nye teknologier op til dans, samt har en agil, åben og fremadsynet medarbejdergruppe der tør gå forrest i denne udvikling.

HVAD GØR VI?

Udover vores mål om 20% virtuel undervisning i 2020, så har vi på Niels Brock valgt, at gå forrest på andre områder indenfor robotteknologien.

HVEM ER ROBERTA?

Roberta er Niels Brocks seneste tiltag på, at være landets mest innovative handelsskole. Roberta er skolens nye administrative robot, som 24/7 og 365 dage om året servicere både medarbejdere og studerende. Roberta er beviset på, at vi som skole er nødsaget til at byde teknologien indenfor, dels for at imødekomme de større og større krav til effektivisering, dels for at yde en bedre og hurtigere service, men ligeså vigtigt for at vise, at vi kan og vil den nye teknologi!

Roberta er en del af flere tiltag som frem mod 2020 skal gøre Niels Brock til Danmarks mest digitale uddannelsesinstitution og gøre os klar til fremtidens uddannelsesbehov.

Vi vil i fremtiden have meget mere ud af Roberta, og derfor arbejder vi allerede på, at starte et projekt med Robertas fætter, Watson, som vi i de næste måneder skal teste som virtuel undervisningsassistent. Et arbejde vi glæder os meget til og som jeg glæder mig til, at kunne fortælle jer meget mere om senere….

[1] http://www.telegraph.co.uk/science/2017/09/11/inspirational-robots-begin-replacing-teachers-within-10-years/

Digitale læringstrends

6. INNOVATIVE FORVENTNINGER

Sjette digitale læringstrend har fokus på de innovative forventninger som vi mødes med i mødet med fremtidens digitale studerende.

I løbet af de næste uger stiller jeg desuden skarpt på ”Generation Z”, men vil i denne uge se på, hvilke innovative forventninger vi som digital uddannelsesinstitution skal leve op til for at fange ”kundens” opmærksomhed.

DE DIGITALE INDFØDTE

Selvom Generation Z ofte betegnes som digitalt indfødte, så mødes vi i større og større omfang med forventninger til et digitale samfund af alle generationer. Dette gælder ikke kun de unge, men digitaliseringen af Danmark, har skabt en innovativ digital forventning til alle former for service herunder også uddannelse.

Adgang til læring og fakta har gjort, at studerende i dag kræver mere fra uddannelsesinstitutionerne end tidligere. Alle skoler med respekt for sig selv har i dag 24 timers adgang til digitale læringsmiljøer, hvor studerende kan hente digitale materialer og information og flere og flere skoler arbejder henimod digitale boghylder, hvor de studerende altid og digitalt har adgang til bøger, osv.

Min gode ven, Kasper Krog, fra LIX.com skrev i forrige uge følgende på sin LinkedIn profil:

“Are the universities ready for the Snapchat generation?

Through this semester we have seen a lot of ‘frustrated’ students asking for their money back when buying an etextbook at Lix.com. The primary reason is that some universities do not allow etextbooks at the exam – only psychical books.

Unbelieveable!

It is estimated that 60% of all book sales in Denmark towards K12 and high schools are digital, of which we are serving more than 25.000 of these students!

Why when these students take an exam do we need to head back to the 80’s?!

Please look at how Gen Z’s want to study – they are digital natives, but the decision makers are physical natives. We are here to help the students #nevercompromiseonlearning

Jeg er ligeså rystet som Kasper over den manglende forståelse for kundens forventning og behov, som vi som uddannelsesinstitutioner ofte har.

EN KAMP MED TEKNOLOGIEN, IKKE MOD DEN

Digitaliseringen af uddannelsessektoren handler ikke om en politisk ”kamp” mod teknologien, men mere om en kamp med den teknologiske udvikling. Lad os udnytte de muligheder teknologien giver os i de sammenhænge hvor de giver mening, og lad os indfri de innovative forventninger som den studerende har til os.

Selvom mange kritikere i disse dage stiller spørgsmålstegn ved teknologiens dokumenterede effekt, på blandt andet uddannelse, så er det vigtigt, at udviklingen ikke handler om en sort/hvid kamp med eller mod teknologien.

Vi skal byde teknologien velkommen i de sammenhænge, hvor den giver mening og være kritisk i sammenhænge, hvor teknologien ikke nødvendigvis skaber værdi eller bedre læring.

DE TEKNOLOGIFORSKRÆKKEDE UDDANNELSESINSTITUTIONER

Det er dog vigtigt, at vi som uddannelsesinstitution tør byde teknologien op til dans og inden for faste pædagogiske rammer, didaktisere teknologien og udnytte de muligheder teknologien kan give os.

Gør vi ikke dette, skuffer vi vores studerendes innovative forventninger og skaber en kløft mellem uddannelsesinstitutionernes opfattelse og samfundets generelle virkelighed.

HVAD GØR VI?

På Niels Brock, var vi nogle af de første til, at indføre iBøger på vores gymnasiale afdelinger. Vi endte sågar på flere forsider, da vi smed gamle lærerbøger ud (https://aesbrock.wordpress.com/2015/09/02/iboeger-er-fremtiden/), selvom flere af bøgerne ikke beskrev finanskrisen i 00’erne, eller fortsat fremhævede Nokia som fremtidens supermagt indenfor teknologien.

Vi tog valget med at smide de gamle bøger på porten, for at indfri de digitale innovative forventninger der er til adgang til viden og opdateret materiale. Et valg vi ikke har fortrudt – tvært i mod…..

Digitale læringstrends

5. GLOBAL KOMPLEKSITET

Femte digitale læringstrend har fokus på den globale kompleksitet og dennes betydning for fremtidens digitale undervisning.

Selvom globalisering har været en del af den økonomiske dagsorden i årtier, så er den voksende udveksling af kultur og økonomi mellem verdens forskellige lande kommet for at blive og med teknologien er det blot blevet nemmere og mere tilgængeligt.

Derfor ser vi også den globale kompleksitet som en del af vores digitale vision og et område som vi er nødsaget til at forholde os til.

NÅR VERDEN FLYTTER IND.

Med introduktionen af MOOC’s i starten af dette årtusinde, åbnede samtidigt muligheden for at undervise på tværs af landegrænser frigjort fra tid og rum. Derved flyttede hele verden ind i det digitale klasseværelse og gjorde det muligt, enten at følge et ”dansk” kursus fra Sydafrika, eller at følge et kursus fra Danmark på et Amerikansk universitet.

Når hele verden flytter ind i klasselokalet stiger kompleksiteten og stiller krav til dig og din undervisning.

Men hvordan forholder man sig til følgende, når publikummet pludseligt er internationalt?

–      Lærens rolle.

–      Forskellige elevtyper.

–      Digital dannelse.

–      Manglende engelsk kundskaber.

GØR KLAR TIL ET GLOBALT PUBLIKUM.

Vi tror, at fremtidens uddannelse i større og større udstrækning går på tværs af landegrænser og regioner. Derfor er det nødvendigt at forholde sig til ovenstående, når indhold gøres tilgængeligt globalt.

Det er derfor nødvendigt, at gøre dit forløb klar til et internationalt publikum, måske også selvom du ”kun” udbyder forløbet i Danmark.

Vi arbejder helt konkret ud fra tre fokusområder, når vi udbyder forløb med et internationalt publikum:

–      Skab kulturelt-neutralt indhold! Ved at holde fokus på læringsmålet fremfor at bruge tunge kulturelle cases er det muligt at nå ud til et bredere publikum.

–      Brand din organisation som en international eLæringsinstitution! Hvis deltagere fra andre lande skal lokkes til, er det nødvendigt at skabe et eLæringsnarrativ omkring din institution. Hvis ikke du er branded i din markedsføring indenfor eLæring vil du ikke få mange internationale kunder.

–      Oversæt resultaterne til flere forskellige sprog! Dine tidligere resultater er dem der skaber pålidelighed og sikre deltagelse. Ved at oversætte disse resultater, til flere forskellige lokale sprog, udvider du din potentielle målgruppe.

FREMTIDENS UDDANNELSESTEKNOLOGI

Globaliseringen betyder også, at adgangen til ny teknologi på uddannelsesområdet går hurtigere end nogensinde før. Både teknologier til det traditionelle klasseværelse, til crowdsourced undervisning og til den virtuelle undervisning.

Selvom visionen nedenfor er fra 2012, passer den stadigvæk ret godt, og jeg er sikker på, at den får ret i mange af dens forudsigelser for fremtidens læring. Spørgsmålet er bare om det vil gå hurtigere end vi tror…………

[1] https://commission.fiu.edu/helpful-documents/higher-education-general/envisioning-the-future-of-education.pdf

Digitale læringstrends

4. PERSONLIGE LÆRINGSVEJE

Fjerde digitale læringstrend handler om begrebet ”Personlige læringsveje” og hvorfor dette kan booste ethvert undervisningsforløb.

NÅR LÆRINGEN BLIVER PERSONLIG.

Vi tror på, at læringen og undervisningen kan transformeres når den studerende bliver bemyndiget til, at tage kontrol over egen læring.

Derfor er vi i planlægningen af læringsforløb nødt til, at gøre klar til elevernes egne personlige læringsveje. Dette betyder, at slippe kontrollen med én lærerstyret digital læringsvej og give eleverne mulighed for, at benytte en variation af forskellige læringsveje mod samme læringsmål.

Personlige læringsveje er ikke et opgør mod den lærerstyrede undervisning, men en mulighed og en frigørelse af elevernes læringsvej fra den traditionelle ”én klasse, én underviser, ét læringsforløb”. Derved tilpasses forløbet den enkeltes læringsstil og gør det muligt at tilpasse læringstempoet.

PLANLÆG DIN UNDERVISNING EFTER 7 TIPS.

For at udvikle og udbyde personlige læringsveje i dit læringsforløb arbejder vi ud fra 7 tips:

1. Tydelige overordnede læringsmål

Når læringsvejen bliver frigjort og personlig er det vigtigt, at det overordnede læringsmål er tydeligt og klart i hele læringsforløbet. Elevens individuelle mål skal nemt kunne integreres i læringsforløbets overordnede læringsmål, så læringsoplevelsen stadigvæk er i top.

2. Giv eleven kontrollen.

For at personlige læringsveje skal lykkes skal eleven føle, at han/hun er i kontrol over egen læringsvej. Det kan f.eks. ske ved, at give eleven mulighed for selv, at vælge mellem forskellige læringsaktiviteter. Det er vigtigt, at eleven føler, at de selv tager beslutningen om, hvilken læringsvej de ønsker at gå.

3. Giv eleven værktøjer til selvevaluering

Ud over en række obligatoriske elementer, som en elev skal gennemføre i løbet af et forløb, er det også vigtigt, at eleven får et værktøj til løbende selvevaluering. Det kan enten være et redskab, hvor eleven kan ”afprøve” sin læring mod læringsmålet, eller via et refleksionspapir, hvor eleven kan følge og dokumentere egen udvikling i forløbet.

4. Skab delmål undervejs

Ved at have delmål undervejs får eleven overblik over egen progression. Dermed deles læringsmålet ned i mindre dele, som eleven kan arbejde med at nå undervejs. Hvis forløbet ikke deles op i mindre dele, er det risiko, for at eleven giver op eller mister overblikket undervejs.

5. Tilpas forløbet til forskellige læringsstile

Tilpas dine læringsaktiviteter til forskellige læringsstile. Som vi har skrevet om tidligere tror vi på, at fremtidens læring er multimodal. Derfor er det vigtigt f.eks. at eleverne kan vælge mellem podcasts, videoer, tekst, figurer, skemaer, simuleringer mv. når samme læringsaktivitet skal beskrives/forklares.

6. Tilbud om øjeblikkelig og konstruktiv feedback

Selvom eleverne selv vælger egen læringsvej, så er feedback et vigtigt redskab undervejs. Derfor skal underviseren stå klar til, hurtigst muligt, at give konstruktiv feedback til eleven, så han/hun kan tilpasse retningen på læringsvejen så den rammer det fælles læringsmål.

7. Brug elevernes forskellige læringsveje til at evaluere forløbet

Når læringsvejen bliver personlig åbner det samtidigt muligheden for, at få et helt andet indblik i forløbets elever. Brug denne mulighed, for at undersøge mere om de forskellige læringsveje og brug denne viden til at gøre forløbet endnu bedre.

HVAD GØR VI?

Når vi udvikler online læringsforløb på Niels Brock forsøger vi, så vidt rammerne tillader det, at indarbejde ovenstående 7 tips for at gøre læringsvejen personlig for eleverne. Der er ingen tvivl om, at ovenstående forløb kræver meget planlægning og udvikling, og derfor vil mange af tingene bliver større og mere komplekse undervejs.

ØJEBLIKKELIG FEEDBACK INDEN FOR 24 TIMER

Dog har vi i lang tid haft meget fokus på, at give eleverne øjeblikkelig og konstruktiv feedback. Derfor kan vi på de fleste af vores onlineforløb, tilbyde eleverne individuel og konstruktiv feedback inden for 24 timer fra afleveringstidspunktet. Vi mener, at fejlfortolkninger skal rettes hurtigt, så eleven hurtigt kan komme på ”rette vej” igen mens afleveringsmaterialet stadigvæk er friskt i erindringen.

DIGITALE LÆRINGSTRENDS SOM STRATEGISKE PEJLEMÆRKER.

Trenden med personlige læringsveje er bare én af de 10 digitale læringstrend som vi pt. mener skaber fremtidens læring. Derfor bruger vi elementer og inspiration fra mange forskellige kilder, ressourcer, debatter, videnskabelige artikler mv. Alt sammen for, at understøtte vores digitale vision om at være bedst og størst inden for området for digital undervisning.