Digitale læringstrends

8. VR, AR OG AI

Ottende digitale læringstrend stiller skarpt på, hvordan vi kan bruge VR, AR, AI og andre nye teknologier i undervisningen.

NY TEKNOLOGI GIVER NYE MULIGHEDER

Forud for sommerens sæson, færdiggjorde Tivoli et helt nyt projekt der med udgangspunkt i parkens forlystelses ”Dæmonen” lagde et ekstra lag ovenpå. Ved at bringe ny teknologi ind i parken gør Tivoli det nu muligt, at prøve forlystelsen ”Dæmonen” med VR-briller[1], således at oplevelsen og turen bliver gjort endnu vildere. Ved at tilføje VR-teknologien til forlystelsen, får Tivoli nu mulighed for, at fortælle en helt anden historie og give gæsten en helt anden oplevelse.

Det er med garanti ikke sidste VR-projekt vi kommer til at se i Tivoli, spørgsmålet er nok nærmere, om der overhovedet er forlystelser som vil overleve uden i fremtiden.

VR I UNDERVISNINGEN

Ovenstående er blot ét eksempel på, hvad ny teknologi kan gøre ved eksisterende produkter og hvordan det er muligt, at ændre vores opfattelse af, hvad der er muligt.

Samme muligheder giver VR i undervisningssammenhænge. VR gør det muligt, at ændre på opfattelsen samt skabe noget helt unikt. Hvad end det er, at bruge VR i sprogundervisningen, hvor studerende i fransk ”går” rundt i gaderne i Paris og beskriver ting til hinanden på fransk, eller der er, at bruge VR i kemi, hvor du kan komme helt ned i DNA-processen, så giver teknologien nogle helt nye didaktiske værktøjer som før ikke var muligt.

Ud over, at give underviseren og eleven nye muligheder for at komme ”tæt” på, så er VR og AR værktøjer som fanger mange elevers opmærksomhed og derved styrker indlæringen. Dette sker f.eks. ved:

–      At disse teknologier kan give en fælles social oplevelse.

–      At oplevelser derved lagres, og for mange også huskes bedre.

–      Det er sjovt og anderledes.

PRISEN ER DEN STØRSTE UDFORDRING

Det er dog vigtigt, at huske at nye teknologier som f.eks. VR, AR og AI alene er supplement til den øvrige undervisning. Som jeg har skrevet om tidligere, så tror vi, blandt andet på, at fremtidens læring er multimodal, og det betyder, at VR, AR og AI alene er ét, blandt mange værktøjer hos underviseren.

Pt. er der ingen tvivl om, at prisen, både for udvikling og hardware, er teknologiens udfordring.  Det er svært, at retfærdiggøre den krævede investering i teknologien i forhold til det udbytte som teknologien giver. Jeg er dog ikke i tvivl om, at vi inden længe vil opleve et prisfald og derved gøre at teknologien bliver mere tilgængelig. Når dette sker, skal vi som skoler være klar til at byde både VR, AR og AI ind i klasselokalet.

HVAD GØR VI?

På Niels Brock arbejder vi hele tiden med nye teknologier. F.eks. arbejder vi med at bruge VR, i form af Labster, til at understøtte undervisningen i Fysisk og Kemi på vores Business Science Elite linje. Vi bruger AR i vores kataloger og informationsmateriale, hvor du via din smartphone kan få den ”kedelige” brochure til at komme til live.

Senest har vi investeret i Waverly Labs[2] og deres kunstige (AI) oversættelseshøretelefoner der, synkront, oversætter sprog direkte i din øregang.

Der er ingen tvivl om, at teknologien vil have stor indflydelse på vores undervisning på Niels Brock. Jeg glæder mig dog til, at teknologien bliver billigere, så den bliver nemmere tilgængelig.

Digitale læringstrends

7. ROBOTTEKNOLOGI

Syvende digitale læringstrend har fokus på robotteknologi og hvordan denne vil påvirke fremtidens læring.

ROBOTTERNE KOMMER

Vi har hørt om det længe, set det i film, læst om det i sci-fi bøger og tidsskrifter! ”Robotterne kommer” har i en længere periode været at betragte som ”ulven kommer” fra folkeeventyret ”Drengen og Ulven”. Men selvom effekten i min overskrift lidt har samme effekt, som fra drengen der vogtede får, så ER robotterne her, og de kommer også til at påvirke den måde vi tænker læring og undervisning på.

I starten af september løftede, Sir Anthony Seldon, Vice-Chancellor ved University of Buckingham, i en artikel til The Telegraph[1], sløret for, hvor langt Silicon Valley er med at udvikle robotter der kan afkode og tilpasse kommunikation/læring til mennesket, således det passer til den enkeltes læringsstil.

Softwaren er efterhånden så langt, at alle snart kan få sin helt egen personlige underviser, der har tilpasset sig til din personlige læringsstil og som er tilgængelig for dig 24/7 i gennem hele din uddannelsesrejse. Underviseren er en robotsoftware, som giver dig læring og spørgsmål. Ikke bare automatiske spørgsmål, men spørgsmål som giver dig et naturligt niveau af udfordring. Ikke for nemt, ikke for svært, men lige tilpas for netop dig.

FYSISK/PERSONLIG UNDERVISNING BLIVER ET LUKSUSGODE

Men selvom underviseren snart kan erstattes af en softwarerobot og et adaptivt læringsprogram, så vil der i fremtiden fortsat være behov for dygtige og engagerede undervisere. For når alt bliver digitalt, så vil der opstå et nyt marked. Et luksusmarked for personlig ”undervisning” eller coaching, hvor dygtige og engagerede undervisere fortsat vil være eftertragtet og i høj kurs. Ligesom vi i dag ser specialbutikker og en oplevelsesøkonomi i vækst, så vil skoler der tilbyder en læringsmæssig oplevelse, både i forhold til fysiske rammer og service fortsat opleve stor tilvækst. Den digitale undervisning bliver i fremtiden et grundprodukt, tilgængeligt for alle frigjort fra tid og sted, mens den fysiske og personlige tilstedeværelse vil blive opfattet som et luksusgode.

Derudover vil der fortsat være brug for undervisere til at overvåge, facilitere andre ikke-akademiske aktiviteter og yde tværfagligt support. Underviserens rolle ændres derfor radikalt fra, hvad vi ser i dag.

KUN 30% AF FREMTIDENS UNDERVISNING VIL FOREGÅ I KLASSELOKALET

Sir Anthony Seldon forudser desuden, at kun 30% af tiden i skolen, om ti år, vil foregå i det fysiske klasselokale. Det betyder med andre ord, at både vi som skole og uddannelsessektor har et kæmpe arbejde foran os.

På Niels Brock har vi et ambitiøst mål om, at 20% af AL undervisning i 2020 foregår virtuelt, frigjort fra det fysiske klasselokale. Selvom dette er langt fra Sir Anthony Seldons forudsigelse om 70% frigjort undervisning i 2027, så kræver dette et kvantespring fra, hvor vi er i dag. Vi er dog heldige på Niels Brock, hvor vi som organisation byder nye teknologier op til dans, samt har en agil, åben og fremadsynet medarbejdergruppe der tør gå forrest i denne udvikling.

HVAD GØR VI?

Udover vores mål om 20% virtuel undervisning i 2020, så har vi på Niels Brock valgt, at gå forrest på andre områder indenfor robotteknologien.

HVEM ER ROBERTA?

Roberta er Niels Brocks seneste tiltag på, at være landets mest innovative handelsskole. Roberta er skolens nye administrative robot, som 24/7 og 365 dage om året servicere både medarbejdere og studerende. Roberta er beviset på, at vi som skole er nødsaget til at byde teknologien indenfor, dels for at imødekomme de større og større krav til effektivisering, dels for at yde en bedre og hurtigere service, men ligeså vigtigt for at vise, at vi kan og vil den nye teknologi!

Roberta er en del af flere tiltag som frem mod 2020 skal gøre Niels Brock til Danmarks mest digitale uddannelsesinstitution og gøre os klar til fremtidens uddannelsesbehov.

Vi vil i fremtiden have meget mere ud af Roberta, og derfor arbejder vi allerede på, at starte et projekt med Robertas fætter, Watson, som vi i de næste måneder skal teste som virtuel undervisningsassistent. Et arbejde vi glæder os meget til og som jeg glæder mig til, at kunne fortælle jer meget mere om senere….

[1] http://www.telegraph.co.uk/science/2017/09/11/inspirational-robots-begin-replacing-teachers-within-10-years/

Digitale læringstrends

6. INNOVATIVE FORVENTNINGER

Sjette digitale læringstrend har fokus på de innovative forventninger som vi mødes med i mødet med fremtidens digitale studerende.

I løbet af de næste uger stiller jeg desuden skarpt på ”Generation Z”, men vil i denne uge se på, hvilke innovative forventninger vi som digital uddannelsesinstitution skal leve op til for at fange ”kundens” opmærksomhed.

DE DIGITALE INDFØDTE

Selvom Generation Z ofte betegnes som digitalt indfødte, så mødes vi i større og større omfang med forventninger til et digitale samfund af alle generationer. Dette gælder ikke kun de unge, men digitaliseringen af Danmark, har skabt en innovativ digital forventning til alle former for service herunder også uddannelse.

Adgang til læring og fakta har gjort, at studerende i dag kræver mere fra uddannelsesinstitutionerne end tidligere. Alle skoler med respekt for sig selv har i dag 24 timers adgang til digitale læringsmiljøer, hvor studerende kan hente digitale materialer og information og flere og flere skoler arbejder henimod digitale boghylder, hvor de studerende altid og digitalt har adgang til bøger, osv.

Min gode ven, Kasper Krog, fra LIX.com skrev i forrige uge følgende på sin LinkedIn profil:

“Are the universities ready for the Snapchat generation?

Through this semester we have seen a lot of ‘frustrated’ students asking for their money back when buying an etextbook at Lix.com. The primary reason is that some universities do not allow etextbooks at the exam – only psychical books.

Unbelieveable!

It is estimated that 60% of all book sales in Denmark towards K12 and high schools are digital, of which we are serving more than 25.000 of these students!

Why when these students take an exam do we need to head back to the 80’s?!

Please look at how Gen Z’s want to study – they are digital natives, but the decision makers are physical natives. We are here to help the students #nevercompromiseonlearning

Jeg er ligeså rystet som Kasper over den manglende forståelse for kundens forventning og behov, som vi som uddannelsesinstitutioner ofte har.

EN KAMP MED TEKNOLOGIEN, IKKE MOD DEN

Digitaliseringen af uddannelsessektoren handler ikke om en politisk ”kamp” mod teknologien, men mere om en kamp med den teknologiske udvikling. Lad os udnytte de muligheder teknologien giver os i de sammenhænge hvor de giver mening, og lad os indfri de innovative forventninger som den studerende har til os.

Selvom mange kritikere i disse dage stiller spørgsmålstegn ved teknologiens dokumenterede effekt, på blandt andet uddannelse, så er det vigtigt, at udviklingen ikke handler om en sort/hvid kamp med eller mod teknologien.

Vi skal byde teknologien velkommen i de sammenhænge, hvor den giver mening og være kritisk i sammenhænge, hvor teknologien ikke nødvendigvis skaber værdi eller bedre læring.

DE TEKNOLOGIFORSKRÆKKEDE UDDANNELSESINSTITUTIONER

Det er dog vigtigt, at vi som uddannelsesinstitution tør byde teknologien op til dans og inden for faste pædagogiske rammer, didaktisere teknologien og udnytte de muligheder teknologien kan give os.

Gør vi ikke dette, skuffer vi vores studerendes innovative forventninger og skaber en kløft mellem uddannelsesinstitutionernes opfattelse og samfundets generelle virkelighed.

HVAD GØR VI?

På Niels Brock, var vi nogle af de første til, at indføre iBøger på vores gymnasiale afdelinger. Vi endte sågar på flere forsider, da vi smed gamle lærerbøger ud (https://aesbrock.wordpress.com/2015/09/02/iboeger-er-fremtiden/), selvom flere af bøgerne ikke beskrev finanskrisen i 00’erne, eller fortsat fremhævede Nokia som fremtidens supermagt indenfor teknologien.

Vi tog valget med at smide de gamle bøger på porten, for at indfri de digitale innovative forventninger der er til adgang til viden og opdateret materiale. Et valg vi ikke har fortrudt – tvært i mod…..

Digitale læringstrends

5. GLOBAL KOMPLEKSITET

Femte digitale læringstrend har fokus på den globale kompleksitet og dennes betydning for fremtidens digitale undervisning.

Selvom globalisering har været en del af den økonomiske dagsorden i årtier, så er den voksende udveksling af kultur og økonomi mellem verdens forskellige lande kommet for at blive og med teknologien er det blot blevet nemmere og mere tilgængeligt.

Derfor ser vi også den globale kompleksitet som en del af vores digitale vision og et område som vi er nødsaget til at forholde os til.

NÅR VERDEN FLYTTER IND.

Med introduktionen af MOOC’s i starten af dette årtusinde, åbnede samtidigt muligheden for at undervise på tværs af landegrænser frigjort fra tid og rum. Derved flyttede hele verden ind i det digitale klasseværelse og gjorde det muligt, enten at følge et ”dansk” kursus fra Sydafrika, eller at følge et kursus fra Danmark på et Amerikansk universitet.

Når hele verden flytter ind i klasselokalet stiger kompleksiteten og stiller krav til dig og din undervisning.

Men hvordan forholder man sig til følgende, når publikummet pludseligt er internationalt?

–      Lærens rolle.

–      Forskellige elevtyper.

–      Digital dannelse.

–      Manglende engelsk kundskaber.

GØR KLAR TIL ET GLOBALT PUBLIKUM.

Vi tror, at fremtidens uddannelse i større og større udstrækning går på tværs af landegrænser og regioner. Derfor er det nødvendigt at forholde sig til ovenstående, når indhold gøres tilgængeligt globalt.

Det er derfor nødvendigt, at gøre dit forløb klar til et internationalt publikum, måske også selvom du ”kun” udbyder forløbet i Danmark.

Vi arbejder helt konkret ud fra tre fokusområder, når vi udbyder forløb med et internationalt publikum:

–      Skab kulturelt-neutralt indhold! Ved at holde fokus på læringsmålet fremfor at bruge tunge kulturelle cases er det muligt at nå ud til et bredere publikum.

–      Brand din organisation som en international eLæringsinstitution! Hvis deltagere fra andre lande skal lokkes til, er det nødvendigt at skabe et eLæringsnarrativ omkring din institution. Hvis ikke du er branded i din markedsføring indenfor eLæring vil du ikke få mange internationale kunder.

–      Oversæt resultaterne til flere forskellige sprog! Dine tidligere resultater er dem der skaber pålidelighed og sikre deltagelse. Ved at oversætte disse resultater, til flere forskellige lokale sprog, udvider du din potentielle målgruppe.

FREMTIDENS UDDANNELSESTEKNOLOGI

Globaliseringen betyder også, at adgangen til ny teknologi på uddannelsesområdet går hurtigere end nogensinde før. Både teknologier til det traditionelle klasseværelse, til crowdsourced undervisning og til den virtuelle undervisning.

Selvom visionen nedenfor er fra 2012, passer den stadigvæk ret godt, og jeg er sikker på, at den får ret i mange af dens forudsigelser for fremtidens læring. Spørgsmålet er bare om det vil gå hurtigere end vi tror…………

[1] https://commission.fiu.edu/helpful-documents/higher-education-general/envisioning-the-future-of-education.pdf

Digitale læringstrends

4. PERSONLIGE LÆRINGSVEJE

Fjerde digitale læringstrend handler om begrebet ”Personlige læringsveje” og hvorfor dette kan booste ethvert undervisningsforløb.

NÅR LÆRINGEN BLIVER PERSONLIG.

Vi tror på, at læringen og undervisningen kan transformeres når den studerende bliver bemyndiget til, at tage kontrol over egen læring.

Derfor er vi i planlægningen af læringsforløb nødt til, at gøre klar til elevernes egne personlige læringsveje. Dette betyder, at slippe kontrollen med én lærerstyret digital læringsvej og give eleverne mulighed for, at benytte en variation af forskellige læringsveje mod samme læringsmål.

Personlige læringsveje er ikke et opgør mod den lærerstyrede undervisning, men en mulighed og en frigørelse af elevernes læringsvej fra den traditionelle ”én klasse, én underviser, ét læringsforløb”. Derved tilpasses forløbet den enkeltes læringsstil og gør det muligt at tilpasse læringstempoet.

PLANLÆG DIN UNDERVISNING EFTER 7 TIPS.

For at udvikle og udbyde personlige læringsveje i dit læringsforløb arbejder vi ud fra 7 tips:

1. Tydelige overordnede læringsmål

Når læringsvejen bliver frigjort og personlig er det vigtigt, at det overordnede læringsmål er tydeligt og klart i hele læringsforløbet. Elevens individuelle mål skal nemt kunne integreres i læringsforløbets overordnede læringsmål, så læringsoplevelsen stadigvæk er i top.

2. Giv eleven kontrollen.

For at personlige læringsveje skal lykkes skal eleven føle, at han/hun er i kontrol over egen læringsvej. Det kan f.eks. ske ved, at give eleven mulighed for selv, at vælge mellem forskellige læringsaktiviteter. Det er vigtigt, at eleven føler, at de selv tager beslutningen om, hvilken læringsvej de ønsker at gå.

3. Giv eleven værktøjer til selvevaluering

Ud over en række obligatoriske elementer, som en elev skal gennemføre i løbet af et forløb, er det også vigtigt, at eleven får et værktøj til løbende selvevaluering. Det kan enten være et redskab, hvor eleven kan ”afprøve” sin læring mod læringsmålet, eller via et refleksionspapir, hvor eleven kan følge og dokumentere egen udvikling i forløbet.

4. Skab delmål undervejs

Ved at have delmål undervejs får eleven overblik over egen progression. Dermed deles læringsmålet ned i mindre dele, som eleven kan arbejde med at nå undervejs. Hvis forløbet ikke deles op i mindre dele, er det risiko, for at eleven giver op eller mister overblikket undervejs.

5. Tilpas forløbet til forskellige læringsstile

Tilpas dine læringsaktiviteter til forskellige læringsstile. Som vi har skrevet om tidligere tror vi på, at fremtidens læring er multimodal. Derfor er det vigtigt f.eks. at eleverne kan vælge mellem podcasts, videoer, tekst, figurer, skemaer, simuleringer mv. når samme læringsaktivitet skal beskrives/forklares.

6. Tilbud om øjeblikkelig og konstruktiv feedback

Selvom eleverne selv vælger egen læringsvej, så er feedback et vigtigt redskab undervejs. Derfor skal underviseren stå klar til, hurtigst muligt, at give konstruktiv feedback til eleven, så han/hun kan tilpasse retningen på læringsvejen så den rammer det fælles læringsmål.

7. Brug elevernes forskellige læringsveje til at evaluere forløbet

Når læringsvejen bliver personlig åbner det samtidigt muligheden for, at få et helt andet indblik i forløbets elever. Brug denne mulighed, for at undersøge mere om de forskellige læringsveje og brug denne viden til at gøre forløbet endnu bedre.

HVAD GØR VI?

Når vi udvikler online læringsforløb på Niels Brock forsøger vi, så vidt rammerne tillader det, at indarbejde ovenstående 7 tips for at gøre læringsvejen personlig for eleverne. Der er ingen tvivl om, at ovenstående forløb kræver meget planlægning og udvikling, og derfor vil mange af tingene bliver større og mere komplekse undervejs.

ØJEBLIKKELIG FEEDBACK INDEN FOR 24 TIMER

Dog har vi i lang tid haft meget fokus på, at give eleverne øjeblikkelig og konstruktiv feedback. Derfor kan vi på de fleste af vores onlineforløb, tilbyde eleverne individuel og konstruktiv feedback inden for 24 timer fra afleveringstidspunktet. Vi mener, at fejlfortolkninger skal rettes hurtigt, så eleven hurtigt kan komme på ”rette vej” igen mens afleveringsmaterialet stadigvæk er friskt i erindringen.

DIGITALE LÆRINGSTRENDS SOM STRATEGISKE PEJLEMÆRKER.

Trenden med personlige læringsveje er bare én af de 10 digitale læringstrend som vi pt. mener skaber fremtidens læring. Derfor bruger vi elementer og inspiration fra mange forskellige kilder, ressourcer, debatter, videnskabelige artikler mv. Alt sammen for, at understøtte vores digitale vision om at være bedst og størst inden for området for digital undervisning.

Digitale læringstrends

3. DIGITALE KOMPETENCER

Tredje digitale læringstrend handler om begrebet ”Digitale kompetencer” og hvorfor dette er et vigtigt fokusområde for os på Niels Brock.

DIGITAL KOMPETENCE I ET DANSK PERSPEKTIV.

Hos Niels Brock Learning Hub er vi stærkt inspireret af definitionen på digital kompetence som den formuleres af Center for Digital Dannelse:

”Digital kompetence er en kombination af viden, evner og holdninger til via teknologi, at udføre opgaver, løse problemer, kommunikere, håndtere information, samarbejde, skabe og dele indhold effektivt, hensigtsmæssigt, sikkert, kritisk, kreativt, selvstændigt og etisk”[1]

Denne definition rammer tilpas bredt, men afgrænser samtidigt forståelsesrammen omkring, hvad vi ser som digital kompetence.

Definitionen ligger også godt i tråd med Dansk IT’s bud på tre kategorier af nøglekompetencer som man som minimum bør bestride som borger (Digitale brugerkompetencer, digitale skaberkompetencer og refleksive digitale kompetencer).[2]

Vi stiller os desuden 100% bag Dansk IT’s udsag om ”…at folk, der ikke behersker den digitale teknologi i dag er stillet stort set som dem, der for 60 år siden var analfabeter…”[3]

8 DIGITALE KOMPETENCER VI SKAL LÆRE VORES BØRN/UNGE.

Men hvilke kompetencer skal vi helt konkret give vores børn/unge så de ikke bliver analfabeter?

På mit skrivebord står en ramme med Word Economic Forums bud på, hvilke 8 kompetencer vi må lære vores børn/unge for, at de kan bruge de digitale teknologier rigtigt, uden at blive ”misbrugere”. Det står på mit skrivebord for at minde mig om, hvor vigtigt et arbejde det er at klæde vores studerende på, men også som påmindelse om hvordan vi som undervisere og ledere altid skal tænke disse kompetencer ind i vores arbejde for at klargøre vores studerende til en digital tidsalder.

[4]

Vi mener World Economic Forums bud på 8 digitale kompetencer er et godt udgangspunkt når vi taler om digitale kompetencer i forhold den almene dannelse.

HVAD GØR VI?

Som mange andre skoler og institutioner arbejder med vi med digitale kompetencer i mange dele af vores uddannelser. Jeg tror ikke der er én rigtig eller forkert måde at gøre dette på, det vigtigste er dog, at alle har en ens forståelsesramme for arbejdet med netop disse kompetencer.

UNDERVISERNES DIGITALE KOMPETENCER.

For at nå til en fælles forståelsesramme, har det været nødvendigt at se indad. For hvordan kan man undervise i digitale kompetencer, hvis man ikke selv har dem?!? Der er ingen tvivl om, at den digitale kompetencekløft mellem studerende og undervisere i dag, på enkelte områder er stor. Mange teknologier og digitale muligheder kommer implicit nemmere for de studerende end de gør for en gruppe af undervisere. Derfor har det været nødvendigt at få indsigt i egne digitale kompetencer, inden vi kan undervise andre i det samme.

Alle undervisere hos Niels Brock Learning Hub har derfor været igennem en selvevalueringstest (Det digitale kompetencehjul[5]), der kortlægger den enkelte undervisers digitale kompetencer, så det tydeliggøres hvilke kompetencer den enkelte underviser skal arbejde videre med. Derved gør vi det lettere at undervise i de digitale kompetencer, hvor man er stærkest, og kan bruge redskabet som en dialog for fremtidig personlig kompetenceudvikling.

ONLINE UDDANNELSE SOM KOMPETENCETRÆNING

Når vi underviser online, er det muligt at kombinere digitale værktøjer med træning i forskellige digitale kompetencer. For mange unge er et onlinestudie en øjenåbner for, hvordan man også kan bruge teknologien og en udfordring på at bruge teknologien til at andet end blot informationssøgning. Det kræver med andre ord andre nye digitale kompetencer, som vi bruger mange ressourcer på at lære vores studerende.

Vi bruger f.eks. mange ressourcer på online kollaboration og kommunikation, en kompetence som er svær for mange i et digitalt miljø.

Der er ingen tvivl om, at vi kun lige er startet på arbejdet omkring det digitale kompetenceløft, og at dette arbejde vil være en vigtig og kontinuerlig del af vores udviklingsarbejde i fremtiden.

[1] https://digitaldannelse.org/vidensbase/hvad-er-digital-kompetence/

[2] https://dit.dk/da/Arrangementer/GEW/Digitale_Kompetencer

[3] https://dit.dk/da/Arrangementer/GEW/Digitale_Kompetencer

[4] https://www.weforum.org/agenda/2016/06/8-digital-skills-we-must-teach-our-children/

[5] https://digitaldannelse.org/digitalekompetencer/

Digitale læringstrends

2. FREMTIDENS MOOC’S

Anden digitale læringstrend handler om begrebet ”MOOC” og ventetiden på den revolution som skulle komme med den.

DERFOR ER MOOC’S ENDNU IKKE EN SUCCES.

New York Times forudsagde året 2012 som året for en uddannelsesmæssig revolution[1]. Det var året efter, at Sebastian Thrun uploadede sit kursus ”Artificial Intelligence” som en MOOC med mere end 180.000 studerende.  ”En revolution er begyndt”[2] udtalte Moody’s kort tid efter, og forudsagde en uddannelsessektor i opbrud indenfor ganske kort tid.

Men her præcis 6 år efter er vi blevet meget klogere på, hvorfor denne revolution udeblev, og hvorfor MOOC’en aldrig blev en succes.

For selvom 180.000 tilmeldte sig kurset online, så så kun 50% den første video, og mindre end 4% procent blev længe nok til at gøre kurset færdigt. ”Læringen”, som nu var blevet åbent tilgængelig, kunne ikke holde på det digitale publikums opmærksomhed. Videoer, opgaver uden feedback og manglende diskussion skabte ikke implicit læring til de store masser.

For selvom ”læringen” fra klasselokalet nu var konceptualiseret og overført til video, så zappede den studerende fra, og læringen udeblev.

VIDEO ER IKKE LØSNINGEN PÅ DIGITAL UNDERVISNING

En af grundene til dette skyldes, efter vores opfattelse, primært fordi uddannelsesinstitutioner, i for stor udstrækning, var fokuseret på, at digitalisere underviserens formidling ved tavlen, og glemte, at se på hvordan læringen ellers udsprang i læringsrummet.

Som beskrevet tidligere, så tror vi på, at fremtidens læring blandt andet er multimodal, og jeg vil gerne sende en løftet pegefinger til de uddannelsesinstitutioner der i disse tider lader sig blinde af ”smarte” videoleverandørers løsninger til, ”at digitalisere undervisningen” via en videoløsning.

Det var netop derfor MOOC’en fejlede, derfor Lynda.com endnu ikke er en revolution, og en grund til at LinkedIn learning aldrig er blevet en succes. Det skyldes en naiv opfattelse af, at læring alene sker som en levering af information i stedet for, at se læring som en social konstruktion.

ER FREMTIDENS MOOC’S MERE SOOC’S?

Derfor tror vi også på, at fremtidens MOOC’s er mere SOOC’s (Social Open Online Courses), hvor fokus i større grad er relationen mellem både elever og underviser.

Læringen sker først når læringen bliver personlig og der dannes relation med indholdet. Derfor tror vi på følgende elementer skal tilføres MOOC’en før den bliver til en SOOC:

  • Tilfør et menneskeligt element. Uddannelse handler om personlige relationer, og disse skal faciliteres og planlægges online for at lykkes.
  • Lad eleverne samarbejde – lad læringen ske i grupper og slip tanken om, at online undervisning kun må ske, hvis det frigjort fra tid, sted og relation.
  • Giv feedback! Ikke bare automatisk feedback, men gør feedbacken personlig og individuel.

HVAD GØR VI?

Vi har troet på det sociale element i online undervisningen længe. Allerede tilbage i 2015 udgav vi det første bevis på, hvordan undervisningen blev boostet, når der var fokus på de sociale relationer og hvordan vi helt specifikt kunne se forskel på vores ”MOOC’s”, når der blev tilføjet et ”S” i ligningen.

For at komme i mål med sådanne ændringer kræver, at underviseren har en anden rolle i en MOOC’en end tidligere. Der skal være fokus på det enkelte individ og læringsaktiviteterne skal tilrettelægges efter en e-didaktisk model undervejs (f.eks. efter Gilly Salmons – Five Stage Model[3]).

DIGITAL LÆRINGSFACILITATOR

Derudover kræver det, at underviseren ser på sin rolle anderledes. Derfor ansætter vi ikke længere online undervisere, men derimod digitale læringsfacilitatorer. Denne nye rolle har i større udstrækning fokus på, at facilitere de digitale elevers læringsproces, og derved skabe relation mellem eleverne internt og mellem eleven og facilitatoren.

RELATIONSBASERET ONLINE UNDERVISNING.

Dette kalder vi relationsbaseret online undervisning, og det tror vi på kan skabe fremtidens SOOC’s. Udfordringen bliver nu ”bare” at kunne tilbyde dette til 180.000 studerende på samme tid. Så langt er vi dog ikke kommet endnu…….